Udlicitering af kommunale opgaver

Det er en myte, at konkurrenceudsættelse automatisk giver en mere effektiv offentlig sektor og at man får mere for pengene. 

Når det ser ud som om, at der er besparelser ved udlicitering, er det tit fordi, kvalitet og service er forringet, og medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold er blevet dårligere. Det gælder også i Middelfart kommune hvor der udliciteres alt for meget. Igen og igen er det dårligt nyt for medarbejderne, når der har været udbud af kommunale arbejdsopgaver. Det skaber et dårligere arbejdsmiljø, medarbejderne bliver presset til det yderste og de skal løbe stærkere og stærkere til lavere løn.

Det er derfor en af Enhedslisten Middelfarts fornemmeste opgaver at få stoppet den håbløse udlicitering der sker i kommunen. Blot fordi at noget er billigt er ikke ensbetydende med at det er godt. 

Derfor vil Enhedslisten Middelfart kæmpe for:

  • At eksempelvis kørslen med børn på kommunens specialskole er chauffører og selskaber der har et kendskab til de børn de transporterer.
  • At man ser på kvalitet i stedet for kvantitet, så man ikke kommer i en situation som den ovenstående
  • Udliciteringen afskaffes – eller så tæt vi kommer derpå
  • At vi får mere kvalitet og mindre kvantitet i de offentlige licitationer, hvis vi absolut ikke kan slippe uden om udliciteringer