Kommentar vedr. udtalelse omkring handicappede børn

Der har, på de sociale medier, floreret forskellige variationer af en historie om et medlem af Enhedslisten Middelfarts bestyrelse. Historien handler grundlæggende om, at bestyrelsesmedlemmet skulle have talt nedsættende om et handicappet barn. 

I 2018 lod Rebecca Scheuerlein en bemærkning falde om børn i “udu”. Denne bemærkning var hæftet på et andet medlems børn, hvoraf den ene havde/har et handicap. 

Det var dog ikke handicappet der blev refereret til, men det faktum at medlemmet havde berettet om mange lægebesøg (for mere end et af hendes børn). Det var en beklagelig bemærkning, som var skødesløs og kunne misforstås. Derfor blev den også forklaret, og der blev givet en undskyldning på stedet i januar 2018, hvorefter den ikke har været påtalt igen af de tilstedeværende.

Afslutningsvis vil vi tilføje, at Enhedslistens og den nuværende bestyrelses holdninger selvfølgelig ikke stemmer overens med den pågældende kommentar.

Rebecca Scheuerlein har indberettet episoden til Enhedslistens forretningsudvalg og yderligere bekymringer bedes henvendt til Lisbet Torfing, [email protected]