Tilbud eller opbevaring

Af Kasper Philbert, Middelfarts Ø

Siden Enhedslisten Middelfart i november fik chancen for at sætte dagsordenen i Fyens Stifttidende, har vi fået mange tilkendegivelser – rigtig mange.

Det er vi glade for. Vi vil rigtig gerne vil opleve og forstå andre virkeligheder end vores egne. I disse tider er det til stadighed nødvendigt at huske på Løgstrup og hans medmenneskelige tilgang til andre mennesker: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

Én af de sager, vi bruger rigtig meget tid på og ikke rigtigt har forstået omfanget af endnu, er sagen om Karlsvognen. Karlsvognen burde være et tilbud for børn og unge indenfor autismespektret, men den opfattelse har vi svært ved at genkende.

Med Karlsvognen på Strib skole tegner der sig et billede af nogle fine tanker omkring, hvordan børn og unge med udfordringer indenfor netop autismespektret kan tilbydes en solid, god og udviklende hverdag.

Virkeligheden er dog en anden.

Mange ændringer i personalet, ufaglærte vikarer og en eklatant mangel på struktur fik vores kommunalbestyrelsesmedlem Paw Nielsen til at spørge forvaltningen til Karlsvognen gennem femten konkrete spørgsmål.

Man kunne måske tænke, det ville være smartere, hvis forældrene selv tog kontakt til skoleledelsen eller forvaltningen, men det skridt har de prøvet – inden vi blev draget ind i sagen. Forældrenes henvendelser til den daglige ledelse og i et brev til forvaltningen har dog ikke givet forhåbninger om samarbejde. Ledelsen på Strib skole er særdeles langsomme til at svare på selv de mindste henvendelser – og forvaltningen har ikke svaret på en henvendelse, der næsten har et år på bagen.

Derfor mente vi, det var nødvendigt at stå skulder ved skulder med disse mennesker, hvis virkelighed mest af alt ligner et mareridt, Hollywood ikke kunne have komponeret bedre.

Og svaret skulle lade vente på sig – eller rettere ikke-svaret: Mere end to måneder skulle der gå, før vores henvendelse blev bare taget en lille smule seriøs. Normalt er svartiden ti arbejdsdage.

I starten af februar valgte forvaltningen, ifølge Paw at give ham et farverigt oplæg krydret med en række overordnede dokumenter. Svar på hans femten konkrete spørgsmål, var der dog ikke at finde, skal man tro Paws grundige gennemlæsning. Paw har efter mange år i lokalpolitik udviklet en bullshit-detektor, der er bedre end de flestes – den stoler jeg på.

Det er min tilgang til denne sag. Jeg mener, det er chokerende at høre om børn og unge, hvis udvikling bevæger sig i den gale retning, og forældre der påtænker fraflytning fra Middelfart – for deres børns helbreds skyld. Sådan skal det ikke være.

Skal vi i Middelfart kommune opretholde et tilbud for børn og unge indenfor autismespektret, må vi tilbyde forhold, der egner sig til formålet. Familier skal ikke føle sig mistænkeliggjort, børn skal mærke en tryghed i hverdagen og de faglige kræfter skal føle, de har de nødvendige ressourcer til rådighed i deres arbejde.

Andet kan vi ikke være bekendt – hverken overfor os selv eller de mennesker, hvis liv vi holder.