KV17: Valgforbund med Alternativet

Til kommunalvalget den 21. november har Enhedslisten og Alternativet indgået teknisk valgforbund.

“At indgå teknisk valgforbund er et aktivt tilvalg, der skal sikre, at de stemmer, der afgives til enten Enhedslisten eller Alternativet, går til at sikre så bred en repræsentation som muligt i den kommende kommunalbestyrelse”, skriver de to partier i en pressemeddelelse.

“Der er områder, hvor vi er enige, men der er ligeledes områder, hvor vi ikke er. Derfor indgår vi ikke en politisk aftale om konkrete emner men vil bakke hinanden op der, hvor der er enighed”.

På billedet ses spidskandidaterne for hvert parti, Paw Nielsen for Enhedslisten og Line Høst Seiding for Alternativet.

Billedet er under copyright – Fyens Stiftstidende